Sikkerhed

PayEx har håndteret finansielle transaktioner siden 1972 og har udviklet enestående ekspertise indenfor betalingsløsninger til internet- og mobil handel, betalingsterminaler til varehandel, faktura- og debitoradministration samt finansieringsløsninger og inkasso.

PayEx behandler transaktioner for mere end 8.000 kunder i Norden. Med sådan en stor mængde transaktioner, er en stabil og sikker drift af afgørende betydning. Vores systemer og processer er certificerede samt følger branchens nyeste og strengeste sikkerhedskrav.

PCI

PayEx Betalingsløsninger er PCI-Certificeret af Visa og MasterCard. Certificeringen opnås gennem meget høje krav til system- og netværkssikkerhed, konstant overvågning og meget strenge sikkerheds-politikker. Certificeringen er gyldig i 12 måneder og skal fornys årligt.

Af sikkerhedsmæssige årsager lagres ingen følsomme betalingsoplysninger såsom kortnummer hos forretningen. Alt information krypteres på betalingssiderne hos PayEx som er sikret med SSL-certifikat.

PayEx fokuserer på sikkerhed for at beskytte butikker og kunder, og for at det skal være lige så sikkert at handle over Internettet som i fysiske butikker.